Jeg bliver tit spurgt om hvor'n det
foregår når man studerer historie på uni.
Jeg har kun studeret et halvt år,
og man begynder først det rigtige "Kildenære" studie på tredje
semester, så det egentlige "Historikerstudie" begynder først til
august/september 2017, men jeg kan da godt give en beskrivelse af mine erfaringer
fra første semester.
15 ECTS -
Bredt Emne 1
10 ECTS -
Metode 1
5 ECTS -
VH/DH 1
Bredt Emne 1 er altså det
"vigtigste" og VH/DH 1 det "mindst vigtigste", men
selvfølgelig er de alle tre lige vigtige.
I Bredt
Emne 1 får man på holdet et
"nært" studie af en periode i enten dansk eller verdenshistorie, og
enten i "ældre tid" frem til ca. 1750 eller "nyere tid"
efter 1750. Dette giver fire kombinationsmuligheder, og, selvom det hvist nok
ikke står i uddannelses beskrivelsen fra Uddannelsesministeriet, vil de fleste
helst have at man på sit 2. semester får den direkte modsatte kombination af
mulighederne. Dvs. Jeg har haft ældre dansk historie (Middelalder) på mit
første semester, så jeg skal have nyere verdenshistorie (Kolde Krig) på mit
andet.
Vi har arbejdet, rigtig, meget med hvad
tidligere historikere har haft af meninger om forholdende i Danmarks
middelalder. Specifikt har vi arbejdet med forholdet mellem kirke- og kongemagt
i Højmiddelalderen (1050-1340) i perioden fra Sven Estridsen (1047-75) til, i
korte drag, Ærkebiskopstriden i anden halvdel af 1200-tallet, med specielt
fokus på Carsten Breengaards afhandling, fra 1982, "Muren om Israels
hus" som vores hovedpensum, men også læst en del af Niels Skyum-Nielsens
"Kvinde og Slave", en del af hans serie om danmarkshistorien.
Vi har også læst mindre disputatser
om diverse ting som; kongens økonomi, "kan man tale om statsdannelser i
middelalderen?", og en analyse af Sven Aggesens "Vederlov" fra
ca. 1180. Disse tekster har varieret i sprog, fra dansk til svensk til norsk og
engelsk. Især de svenske tekster har der været bred modsigelse til i klassen,
men c'est la vie.
Derpå har vi også fået et indblik i
hvor sparsomt kildematerialet til middelalderen er. (Især det danske). Og vi
har læst nogle uddrag af diverse middelalderlige tekster, såsom; Knud den
Helliges gavebrev til Lund; En beskrivelse af hvor'n et valg af ny biskop bør
foregå; Sven Aggesens beskrivelse af Valdemar den Stores regering; og lidt af
Ælnoths krønike om Knud den Hellige.
Eksamen er på en uge, man skal
skrive op til 15 sider, og den ligger i starten af januar.
I Metode
1 har vi fået undervisning i,
hvad der gør kildekritik så vigtigt for en historiker. Hvor'n man så på
kildekritik i tidligere historikeres værker, såsom Arild Huitfeldt, og hvor'n
brugen af kildekritikken er udviklet siden 1800-tallet, gennem Kristian Erslev
-> Erik Arup -> Skyum-Nielsen -> I dag.
Derudover har vi haft en masse
forskellige kildesæt, som vi har skullet prøve kræfter med. Nogle af dem har
jeg tidligere skrevet blogoplæg om, men andre har jeg ikke skulle skrive opgave
om, så dem har jeg ikke tidligere omtalt, men de har inkluderet;
"Billedstormen i København"; PET og deres rolle i "Henrik
Sass-Larsen sagen"; "Svenskernes overgang over Storebælt 1658";
"Niels Kjeldsen: 1864"; og "Slage på Fælleden".
Eksamen er på 48 timer, man skal
skrive op til 12 sider, og den ligger i år 19-21. december.
VH/DH 1 er lidt mere avanceret sammensat.
Først skal jeg lige forklare navnet: VH = Verdenshistorie & DH =
Danmarkshistorie. Det at både verdenshistorien og danmarkshistorien er slået
sammen til ét fælles fag, er i sig selv lidt forvirrende, især når man indser,
at selvom at de er slået sammen, bliver de stadig behandlet som værende
forskellige fag. Begge fag fra "forhistorien" frem til midt
1700-tallet.
Hér har vi ikke, egentlig, undervisning, men i
stedet forelæsninger og "Instruktor" timer.
Forelæsninger siger næsten sig
selv, men vi har 2 timer om torsdagen hvor en lektor, eller Cand. Phil., eller
hvad alle de der betegnelser nu betyder, kommer frem og holder foredrag om et
punkt i verdenshistorien; alt fra Hellas (Alexander den Store) til den tidlige
kinesiske dynastier (Shang, Zhou og Sui) til Islams begyndelse og tilhørende
udbredelse til 'Amerika før Columbus' (Inka- og Aztekerriget) til
Indusflodscivilisationen til civilisationer i Afrika før portugisernes (og
resten af europæernes) kolonisering og efterfølgende slavehandel.
Til danmarkshistorien har vi haft 2
timers forelæsning om tirsdagen i løbet af november. Til begge gange
forelæsninger har vi selvfølgelig haft en række kapitler om emnet, som vi har skullet
have læst igennem.
Instruktor-timerne er hvor en
kandidatstuderende kommer og "genopfrisker" hvad vi har lært til den
seneste forelæsning, vi har kun Instruktor én gang om ugen, og derfor har
DH-forelæsningerne taget prioritet i november.
Vores Instruktor har også hjulpet
med at lære hvor'n man bedst kan lave en spørgsmålsbesvarelse til eksamenen,
såvel som at han har lavet spørgsmål til hvert emne vi har haft om, som kunne
bruges til repetition.
Eksamen er en 20 minutters mundtlig
eksamen, med tilsvarende længde forberedelse, og ligger ultimo januar.
2. semester starter formentligt i
starten af februar, og der skal jeg have:
Bredt Emne 2
VH/DH 2
Studium Generale
VH/DH 2 er fra 1700-tallet og frem til i dag.
Studium Generale ved jeg ikke så meget om, men det handler vist om
mere teori. Jeg ved, at det er et fag med mødepligt, og man kan blive smidt ud
hvis man misser for mange timer.[2]
Bredt Emne 2 vil handle om den Kolde Krig for mit vedkommende, men
noget jeg ville ønske blev meldt bedre ud til ”russerne” inden starten på
uddannelsen, er at ens valg af Bredt Emne 1, faktisk ikke kun kommer til at
bestemme hvad man skal arbejde med de første 2 semestre, men også hvad man
beskæftiger sig med på det 3.
Det emne man har om i Bredt Emne 2,
er et emne man får ”kildeintroducerende” undervisning i, og på 3. semester skal
man så arbejde ”kildenært” med det samme emne.
Dvs. man ender med at skulle
arbejde dobbelt så lang tid med sit emnefag 2, som sit emnefag 1. Som det blev
sagt til Fagrådsmødet for nogle uger siden, ”man skal vælge efter hvilket fag
man helst vil have, på det andet semester, og nærmest ignorere hvilket fag man
får på første”, og det kunne være meget godt at det blev meldt bedre ud til de
nye studerende.
Det er tilsyneladende et tilbagevendende
problem, og Fagrådet har bragt det op til bestyrelsen gang på gang, men det
bliver alligevel glemt.
Det er så hvor’n Historiefaget
fungerer på uni. Nogle gange er det meget tungt, med rigtig meget at læse, (jeg er faktisk lidt bagud), men overordnet
set har det første semester været sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar